HVAD LØSER DENNE FUNKTION?
Samlinger giver dig ét sted at gemme og organisere indhold på tværs af platformens kilder – hvad enten det er nyheder, parlamentsindhold eller sociale medieopslag. Du kan tilføje kommentarer til det enkelte stykke indhold og dele samlingen med kolleger eller eksportere den som PDF, fx til ledelsen.
SÅDAN GØR DU – TRIN FOR TRIN
Gå til Samlinger i venstre navigation.
Klik på Opret samling øverst til højre, og giv samlingen et navn. Vælg om den skal være Privat eller Fælles (synlig for kolleger i din organisation).
Gå til det indhold, du vil gemme – fx en nyhed eller et parlamentsopslag – og tilføj det til din samling via handlingsmenuen på det pågældende indholdsitem.
Tilføj kommentarer til indholdsitems, efterhånden som du gemmer nyt indhold – kommentarerne hjælper dig selv og kolleger med at forstå, hvorfor det pågældende indhold er relevant.
Fortsæt med at tilføje indhold til samlingen over tid. En samling behøver ikke være færdig på én gang – du kan vende tilbage og berige den løbende.
Når samlingen er klar til deling, klik på download-ikonet og vælg PDF. Her kan du vælge tidsperiode og om kommentarer skal medtages i eksporten.
GODT AT VIDE
Indhold kan tilføjes til samlinger både fra issues og fra stakeholder-profiler.
Fælles samlinger er synlige for alle brugere i din organisation – brug dem til intern vidensdeling af vigtige nyheder eller politiske udviklinger.
Når du eksporterer som PDF, kan du filtrere på tidsperiode, så du fx nemt kan lave en ugentlig eller månedlig opdatering til ledelsen.
Kommentarer på indholdsitems følger med i PDF-eksporten, hvis du vælger det – brug dem til at forklare relevansen for modtagere, der ikke bruger platformen til daglig.